- Erik Kristensen
- november 11, 2023
- 10:12 am
Hvilken model er min Mac?

Har du brug for at finde ud af hvilken Mac model, du har, f.eks. inden en reparation? Her er to nemme måder at tjekke dette på.
Hvis din Mac kan tænde
Hvis du kan starte macOS, kan du finde din model ved at klikke på Apple-logoet øverst til venstre. Derefter klik på menupunktet “Om denne Mac”.
I vinduet vil du kunne se de grundlæggende egenskaber for din Mac.
Ifm. med en reparation, vil du i eksemplet her blot skulle informere, at det er en MacBook Pro på 14” med M1 Pro-chip.
Tjek modelnummeret på bagsiden af din Mac
Hver Mac har et modelnummer på bagsiden, der typisk starter med “A”. Hvis du skal have repareret din Mac, er det nok blot at informere teknikeren om modelnummeret.
Hvis du vil tjekke hvilken model, som dit modelnummer hører til, kan det gøres her.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål!